Produkter
Alfa »
Fiat »
Olie / Pleje »
Dæk
Vis alle produkter
Vis nyeste produkter
Information
Handelsbetingelser
Fortrolighed
Forsendelse
Kontakt
Tilbud  Mere
CSC Quad  2x76

CSC Quad 2x76
 5.895,00 DKK
 5.430,00 DKK

Køler 156 GTA - Original

Køler 156 GTA - Original
 3.470,00 DKK
 2.998,75 DKK

Dieselfilter - H2O udskiller

Dieselfilter - H2O udskiller
 219,00 DKK
 158,75 DKK

Luftmassemåler - MAF - Særtilbud

Luftmassemåler - MAF - Særtilbud
 1.180,00 DKK
 850,00 DKK

Handelsbetingelser


Om butikken:

  • Alfastumper.com er en eksportorienteret nicheforretning.
  • Vi har primært fjernsalg. Alle bestillinger leveres som udgangspunkt via transportør.
  • Kvalitet er i højsædet. Vi tilbyder kun kvalitetsdele fra de anerkendte producenter.
  • Vi sælger et bredt udvalg af udstyr, og reservedele til Alfa & Fiat, herunder et stort udvalg af ægte Alfa og Fiat tilbehør og reservedele.
  • Vores varelager rummer mere end 20.000 artikler til Alfa & Fiat,
  • Henvendelser bedes fremsendt via email eller vores kontaktformular. Tel. dagtid 12-15 +45 2335 7495

 

Levering:

Vi bestræber os på at kunne afsende alle bestillinger inden for 5 ugedage. Vi lagerfører ca. 80% af de varer vi tilbyder i webshoppen. Er en vare du har bestilt midlertidigt udsolgt, eller en skaffevare, så kontakter vi dig kort tid efter du har afgivet din bestilling. Du kan naturligvis frit annullere bestilling af en vare der ikke kan sendes inden for rimelig tid (se afsnit omkring Annulleringsgebyr) Vi driver en nicheforretning, og der holder desværre ikke en Alfa eller Fiat på hvert gadehjørne. Derfor beder vi dig vise forståelse, hvis en vare er i restordre, eller midlertidigt udsolgt. Varer vi typisk ikke lagerfører alle typer af, er: Spoilere og Kofangere(styling),  Motorer og udstødninger. I de tilfælde hvor en vare er en skaffevare, i restordre eller midlertidigt udsolgt fra leverandøren, forbeholder vi os retten til at levere en accepteret ordre inden for 30 dage. Haster din bestilling er du meget velkommen til at kontakte os før du bestiller. Vi kan altid oplyse lagerstatus og forventet leveringstid. Vi yder ikke garanti for dag-til-dag leveringer, men for leveringer til Danmark, tager det sjældent mere end 1 ugedag fra vi afsender, til pakken er nået til leveringspunktet. Standard fragtgebyr er baseret på én levering af den samlede ordre inkl. transportforsikring af én pakke. Eventuel del-levering sker for kundens egen regning.

Annulleringsgebyr.

Såfremt kunden ensidigt ønsker at annullere en i webshppen afgivet bestilling, inden for 5 ugedage fra tidspunktet for bestlling, afholdes kunden som udgangspunkt, et annulleringsgebyr på 35,00 dkk. Dette gebyr skal dække en del af vores eksterne administrationsudgifter og kortgebyr i forbindelse hermed.  Er du allerede kendt kunde i butikken, kan vi vælge at afstå fra at indkræve dette gebyr. Gebyret er modvilligt indført fordi vi desværre oplever kunder ikke læser vores handelsbetingelser, og kræver sin bestilling annulleret, såfremt delen ikke kan leveres omgående. Derfor ser vi os desværre nødsaget til at tage forholdregler for dækning ef en del af vores udgifter hermed.  Såfremt din bestilling haster så meget, at du ikke kan vente et par dage, anbefaler vi at du kontakter os før du afgiver bestilling til vores webshop.

Betaling:
Betalinger foregår online, og udelukkende via Dankort eller Kreditkort. Dette er uden sidestykke den sikreste og mest fordelagtige betalingsmetode ved nethandel.

  • Online Betalingsgebyr:
  • Dankort & VisaDankort: Gratis
  • MasterCard, Mastercard Debit, VISA, Visa Electron udstedt i Danmark: Gratis
  • VISA, MasterCard, JCB, Maestro udstedt i udlandet: Gratis

 

Små ordre gebyr:

Bestillinger med et varekøb under 350,00 kr, tillægges et gebyr på 35,00 kr.


Sikkerhed:
Vi sætter datasikkerhed meget højt. Vores online betalingssystem drives af QuickPay, en af Danmarks førende Betalingsgateways. QuickPay beskytter din betalingstransaktion med den seneste teknologi,



Vigtig information: Hvis du betaler med Kreditkort, (Dankort og Debitkort anses som betalingskort, og ikke som et egentligt kreditkort) skal du være opmærksom på reglerne hos din Kortudsteder omkring køb via internet. I langt de fleste tilfælde reserveres det beløb du handler for, selv om Alfastumper endnu ikke har hævet betaling. Ved onlinebetaling, hæves betaling først når din bestilling afsendes eller samme dag varen afhentes. Ved delvis levering af samme ordre, hæves betaling når de første varer afsendes.

Priser & Moms
Alle priser vises som standard inklusiv 25% salgsmoms. Lige under prisen, er det også muligt at se varens pris ekskl. moms. Hvis du logger ind, og dit hjemland er uden for EU, vil du automatisk se alle priser uden moms. 

  • Salg med levering uden for EU er VAT Free. (Ex. moms)
  • Salg med levering inden for EU tillægges Dansk moms. (25%)
  • Bestillinger der afhentes fra vores lager, tillægges altid 25% moms. (også når kunden bor uden for EU)

 

Bankforbindelse:
Danmark: Reg. nr: 2110 Kontonr. 6877592098.
IBAN: DK2020006877592098 BIC/SWIFT: NDEADKKKXXX

Ved modtagelse af din bestilling:
Check altid indholdet med det samme. Kontrollér at de modtagne varer svarer overens med det bestilte. Eventuelle mangler eller fejl i leveringen, skal meddeles Alfastumper via email omgående, og senest 2 dage efter modtagelsen. Skader der er sket under transport skal ligeledes omgående anmeldes via email.  Anmeldelser på Transportskader der angives senere end 2 dage efter du har modtaget din bestilling, accepteres ikke.

Hvis emballagen er brudt ved modtagelsen, eller bærer præg af skade, bør du nægte modtagelse eller sikre dig der ikke mangler dele af ordren inden du kvitterer for modtagelse. Det er meget vigtigt du sikrer dig, der ikke er synlige tegn på skader eller mangler af indholdet inden du kvitterer for modtagelsen. Det er til enhver tid kundens ansvar at kunne bevise en eventuel transportskade eller mangler var til stede ved modtagelsen.


Reklamation
Såfremt varen eller dele deraf viser sig at være mangelfuld/fejlbehæftet (fabrikations- og materialefejl) har køberen 2 års reklamationsfrist fra modtagelsesdato. Reklamation skal meddeles Alfastumper snarest muligt efter varens modtagelse og inden rimelig tid efter det tidspunkt, hvor køberen har eller burde have opdaget fejlen. Alfastumper er forpligtet til, indenfor rimelig tid, at afhjælpe manglen. Reklamationsretten bortfalder, hvis fejlen er forårsaget af køber, eksempelvis som følge af fejlagtig eller uautoriseret reparation eller brug, samt hvis varen har været monteret og/eller tilsluttet forkert. Såfremt en reklamation fører til kreditering forbeholder Alfastumper sig ret til at foretage fradrag for eventuelt manglende emballage eller tilbehør. Såfremt en vare, der er returneret under reklamationsretten intet fejler, vil køber blive debiteret et eftersynsgebyr på kr. 395,00 plus forsendelsesomkostninger. Ved enhver reklamation der hidrører skade på produktet, eller såfremt alfastumper ved modtagelsen af den reklamerede vare, konstaterer at der er tale om en skade (og ikke en defekt), skal kunden betale eftersynsgebyr forud. Gebyret refunderes såfremt skaden ikke er selvforskyldt. Alfastumper hæfter ikke for følgeskader, skader opstået som følge af forkert brug/montering, eller for indirekte tab, herunder tabt arbejdsfortjeneste og udgifter til 3.part. Såfremt varen har været leveret til 3.part, kan alfastumper udbede sig tro og love erkæring på varens stand ved modtagelsen..

Fabriksgaranti:
Visse producenter yder fabriksgaranti ud over de 2 års reklamationsret. Fabriksgarantier ydes ikke af Alfastumper, men ydes direkte af producenten.. Alfastumper friholder sig for ethvert ansvar angående fabriksgarantier. 

Returvarer / Reklamation / Reparation
Ved fremsendelse af varer til inspektion/reparation bedes følgende procedure fulgt af hensyn til at fremme ekspeditionen:

  • Vedlæg kopi af faktura
  • Vedlæg udførlig fejlbeskrivelse/årsag til returneringen
  • Eventuelle tilhørende dele mm. skal altid følge produktet
  • Indpak varen i egnet , sikker og holdbar emballage 

 

Når du skal reklamere over en vare, skal varen, uden undtagelse, sendes fysisk tilbage til os, således vi kan inspicere varen. En reklamation kan ikke alene behandles via email eller telefon. I tilfælde af konstaterede fejl på en vare under reklamationsretten, dækkes forsendelsesomkostninger afholdt af køber efter postens takster. Du skal indsende dokumentation for de omkostninger du har afholdt.  Reparation af varer uden for reklamationsretten, faktureres med kr. 700,00 pr. påbegyndt time. I denne pris indgår ikke reservedele. Mindste takst er 1 time.

Særligt omkring koblinger, EGR ventiler, motorkomponenter bremsedele, og varer af elektronisk karakter:  Ved reklamation af disse varegrupper,  skal der medfølge dokumentation for montering har været foretaget på kvalificeret værksted, og af uddannet personale.

Særligt omkring returnering af varekøb som ikke sker under henvisning til fortrydelsesretten: Defekte eller forkerte varer skal returneres i original emballage. Medmindre andet aftales, skal kunden selv sende varen retur den førstkommende hverdag efter problemet er anmeldt til Alfastumper. Fragtomkostninger for returvarer refunderes efter faktisk udgift, dog maksimalt efter Postens gældende rater. Husk at vedlægge kvittering for dine udgifter. Bemærk anmeldelse af manglende eller forkert type varer skal ske senest 2 dage efter modtagelsen. Det forventes at du ved modtagelsen straks kontrollerer indholdet af det leverede.

Returadresse:
Zeatek Tuning
Charlottevej 30 F
4270 Høng
Danmark


Fortrydelsesret:

 Visse varer som sælges af Alfastumper er bestillingsvarer. Ved bestilling af disse varer, giver du dit samtykke til, at Alfastumper påbegynder fremstillingen af varerne på tidspunktet for Alfastumpers bekræftelse af ordren overfor dig, hvorved der er indgået en bindende aftale, og din fortrydelsesret er derfor bortfaldet. Derudover er køb dækket af almindelige betingelser for fortrydelsesret. Dog gælder følgende undtagelser: Varer af særlig følsom elektronisk karakter er testet af producenten, og leveres i særlig forseglet æske. Her forringes værdien af varen væsentligt medmindre varens funktionsdygtighed verificeres. Dette kan kun ske under specielle forhold og kræver specielt udstyr.  Derfor gælder fortrydelsesretten ikke som udgangspunkt såfremt forsegling på emballagen er brudt. Fortrydelsesretten gælder såfremt køber dokumenterer at varen fortsat er funktionsdygtig. (eksempelvis ved attest fra Bosch Servicecenter) Alfastumper forbeholder sig retten til at få varen kontrolleret af eksternt fagpersonale. Udgifter herfor fratrækkes varens pris inden tilbagebetaling.  Fortrydelsesretten gælder ikke for varer som har været monteret eller taget i brug på en sådan måde, at det væsentligt forringer varens værdi. Hovedreglen er, at vi skal kunne gensælge varen til fuld pris. Såfremt varen vurderes til ikke at kunne gensælges til fuld pris, kan fortrydelsesretten bortfalde, eller alfastumper kan beregne et modsvarende beløb, der fratrækkes varens oprindelige værdi.  Vi gør opmærksom på at sorte fingre eller olie på delene, samt beskadiget eller manglende original emballage, medfører at vi ikke kan gensælge varen til fuld pris.

Ved køb af reservedele, udstyr og tilbehør, er den intakte originale emballage altid en væsentlig del af varens værdi. Den originale emballage skal medfølge før betingelserne for at udøve fortrydelsesretten er opfyldt. Originalemballagen er vital for dokumentation af varens oprindelse. Manglende originalemballage forringer mulighederne for gensalg til fuld pris, og besværliggør eksportsalg uden for EU. Originalemballagen er desuden ofte særligt designet til transport af den aktuelle vare. Originalemballagen udgår således en væsentlig del af varens værdi og videre salgbarhed.


Fortrydelsesretten gælder ved fjernsalg til private. Fortrydelsesretten gælder ikke  ved salg til virksomhed, eller hvis varen bruges i erhvervsøjemed.


De 14 dages fortrydelsesret beregnes fra modtagelsesdato.  Ved returnering anbefaler vi at bruge en tjeneste hvor det er muligt at spore forsendelsen.  Vi fraråder på det kraftigste at returvarer sendes med almindelig brevpost. idet der ikke er mulighed for at spore forsendelsen. Kunden er til enhver tid ansvarlig for varen indtil Alfastumper har kvitteret for, eller bekræftet modtagelsen. Du skal sende varen forsvarligt emballeret - sammen med den originale kvittering. Varen skal ligge i den originale emballage. Du skal selv betale for returfragten. Du skal altid og uden undtagelse, give os skriftligt besked når du ønsker at benytte fortrydelsesretten. Benyt venligst denne standardfortrydelsesformular:

  • Til: Zeatek Tuning, Charlottevej 30 F, 4270 Høng. 
  • Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende vare(r): (indsæt varenummer og varebeskrivelse)
  • Bestilt den (DDMMÅÅ)
  • Modtaget den (DDMMÅÅ)
  • Ordrenummer
  • Forbrugerens navn
  • Forbrugerens adresse
  • Forbrugerens underskrift  (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
  • Dato


Vi tager forbehold for prisfejl, tastefejl, prisændringer,udsolgte varer og force majeure, herunder leveringssvigt fra vores leverandører. Alle afgivne ordre er at betragte som opfordring til tilbud indtil alfastumper.com vælger at acceptere den afgivne ordre. Dokumentet ordrebekræftelse, er ikke en accept, men udelukkende en bekræftelse på indholdet af den afgivne opfordring til tilbud, samt kundens kopi af handelsbetingelser på varigt medie.

Vores adresse og stamdata:
Zeatek Tuning
Charlottevej 30 F
4270 Høng.
Tel. 23357495 Telefonen er åben ugedage 12-15. Bemærk: Vi tilbyder ikke telefonsupport på almindelige forespørgsler omkring bestilling, køb, lagerstatus, mv.  Disse spørgsmål skal fremsendes via email. Vi takker for din forståelse.
CVR nr. 28409427
 

Fortsæt
Indkøbskurv  Mere
Indkøbskurven er tom
Betal med
Vi modtager Dankort Vi modtager eDankort
Vi modtager Visa Vi modtager Visa Electron
Vi modtager MasterCard Vi modtager Maestro
Vi modtager American Express Vi modtager JCB
Sprog
English Danish
Søg
Indtast søgeord
eller gå til
Avanceret søgning
Producenter
Alfastumper.com | Charlottevej 30 F | 4270 Høng | CVR nummer: 28409427
E-mailadresse: info@zeatek.com